| Mobilsavværket.
Lasses Mobilsavværk tilbyder opskæring af både nåletræ og løvtræ direkte på skovningsstedet. Vi kører over hele Sjælland og dele af Fyn. Savværket, et amerikansk Wood-Mizer® LT70 anlæg, er meget alsidigt mht. stammernes størrelse og facon, og kan opskære stammer, der er op til ca. 90 cm. i diameter og 6,1 meter i længden. De 90 cm. er selvfølgelig det bredeste sted på stammen så er den krum eller er der andre ujævnheder skal de også måles med eller skæres bort med en kædesav. Savværket kan ikke plankeskære kævler der er 90 cm. brede, idet den effektive åbning mellem båndstyrene er 70 cm. En stamme på 90 cm. vil man således starte med at skære skallerne fra som vist under opskæringsmetoder. Savværket transporteres efter en alm. 4x4 pickup og opstilles direkte på skovningsstedet. Opstillingen tager ca. et kvarter, og herefter overtager savværkets hydrauliske anlæg håndteringen af råtræskævlerne. Savværket, der drives af en 42 hk dieselmotor, er opbygget med et fast skærebord, hvor en båndsav kører vandret hen over bordet. Savsnittet er på kun 3 millimeter, dette giver en optimal udnyttelse af råtræet samt en meget glat og flot overflade på det færdige emne. Lasses Mobilsavværk opskærer både små og store partier - helt ned til enkelte kævler. Det mobile savværk kan opskære træet til brædder, "kalmar-brædder", tømmer, planker mv., nøjagtigt efter kundens individuelle ønsker og behov. Se billeder fra arbejde med saven.
|
![]() |